Det er alt, alt, alt for længe siden, jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. Det er alt, alt, alt for længe siden, jeg opdaterede loppemarkedskalenderen og det er alt, alt, alt for længe siden, jeg selv var på loppemarked.

Det hele er gået op i arbejde. Jeg har simpelthen et arbejde, der fylder for meget, og det skal der laves om på. Jeg har det sådan, at man kan vælge og gå og have ondt af sig selv og pive over sin egen situation, eller man kan gøre noget ved det. Personligt er jeg stærk tilhænger af løsning nummer to. Piveri er der aldrig kommet noget godt ud af. Så fra 1. februar er jeg tilbage på min gamle arbejdsplads med mine gamle kollegaer, som jeg har savnet utrolig meget. Det er altid hårdt at skifte arbejde. men når man egentlig bare vender snuden hjem til det kendte, så er graden af tilvænning nok mindre. Det skulle gerne give mere overskud. Både til familielivet, men også til min blog, der desværre har været noget forsømt på det sidste.

Når jeg alligevel kommer igang med at skrive igen, så er det fordi jeg netop har haft en fantastisk handelsoplevelse. Den handler om Jylland, kage, voksenble, den der lille mave man får, når man har fået mere end et barn og en fantastisk buksedragt fra Sophia Lee. Here goes …

Der sker noget, når man bare ser den der fede, fantastiske og naturligvis helt og aldeles uundværlige dims. Det er sådan set lige meget om det er noget der skal spises, stå til pynt eller puttes på kroppen. Jeg har lige fået en fuldstændig fantastisk buksedragt fra Sophia Lee ind ad døren, og den kom fra Majbritt i Jylland. Hun havde lavet en annonce på Tradono, og i første omgang var det billedet af dragten, der fangede min opmærksomhed. Men det var beskrivelsen, som Majbritt havde skrevet, der virkelig fik mig til at ville handle med hende. Hun var hudløst ærlig i den måde, hun beskrev, hvorfor hun solgte dragten:

Dragten er kun brugt to gange, og fejler derfor ikke noget. Den er helt fantastisk, og giver mange komplimenter.

Men da min mave har båret på to børn, og jeg elsker snacks lidt for meget, overvejer jeg at sælge den.

Det handlede ikke om, at hun ikke lige fik gået med den, eller at hun simpelthen havde SÅ meget tøj, at hun var nødt til at sælge noget af det. Hun var, ligesom mange af os andre, bare blevet for rund. Hun havde mormave og elskede kage, og hun prøvede ikke at lægge skjul på det. Jeg var totalt solgt.

Jeg skyndte mig at skrive en besked til Majbritt, hvor jeg, udover at sige, at jeg gerne ville købe dragten, fortalte om den kejsersnitdelle, der pryder min mave, og min store glæde ved chips. Samtalen udviklede sig hurtigt til problematikken omkring trampolinspring når man har en blære, der ikke længere holder helt tæt, samt muligheden for brug af voksenble på en diskret måde. Det var skide skægt.

I dag kom så buksedragten, og jeg lod aftensmad være aftensmad og skyndte mig at hoppe i den. Af ren og skær begejstring over, at den passede perfekt både om maven og i benlængden, skrev jeg en besked til Majbritt om min succesoplevelse, og vi blev hurtigt enige om, at det måtte fejres med lidt slik.

Det er længe siden, jeg har haft så god en handlesoplevelse. Jeg er helt vild med min nye buksedragt og jeg elsker, at der er mennekser, der ikke er bange for at sætte sig selv i spil. Jeg ville ønske, at jeg kendte Majbritt fra Jylland i virkeligheden – jeg tror, vi kunne grine rigtig meget sammen ❤️